Danskernes søvn i tal
§1Hvor mange danskere sover dårligt?
16,3 % af voksne var meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025.1
Tæller du dem med, der var lidt generet, er det 52,9 %. Kvinder var oftere meget generet end mænd, 19,6 % mod 12,9 %.1 Tallene er selvrapporterede og kommer fra et spørgeskema, som 135.293 personer på 16 år og derover besvarede i foråret 2025.1
Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet har også spurgt på en anden måde. I undersøgelsen Hvordan sover du? havde 20,1 % moderate eller svære søvnproblemer på skalaen Insomnia Severity Index, i en undersøgelse med 6.658 deltagere fra efteråret 2024.2 Spørgsmålene er ikke de samme, så de to tal kan ikke sammenlignes direkte.
Hvad søvnløshed er, og hvad der hjælper, står i guiden om søvnløshed.
1Spørgeskema til 314.550 tilfældigt udvalgte på 16 år og derover, februar-maj 2025; 43,0 % svarede. Vægtede tal. Tabel 2.3.3 og 4.3.1.Statens Institut for Folkesundhed, Danskernes Sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (2026)
2Insomnia Severity Index: 17,3 % moderate og 2,8 % svære. September-oktober 2024; 28,2 % svarede. Vægtede tal. Skemaet som helhed er ikke valideret.Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026, finansieret af TrygFonden)
§2Sover flere danskere dårligt end før?
Ja. Andelen, der var meget generet af søvnproblemer, steg fra 10,2 % i 2010 til 16,3 % i 2025, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil.3
| År | Meget generet af søvnproblemer inden for 14 dage |
|---|---|
| 2010 | 10,2 % |
| 2013 | 11,0 % |
| 2017 | 13,6 % |
| 2021 | 15,0 % |
| 2025 | 16,3 % |
Stigningen ses hos mænd og kvinder i alle aldersgrupper undtagen 65-74 år og 75 år og derover, hvor andelen er nogenlunde uændret. Tallene fra 2021 blev indsamlet under coronarestriktionerne, så udviklingen gennem det år skal ifølge SIF tolkes med forsigtighed.3
3Tabel 2.3.4 og figur 2.3.1. Data fra 2021 er indsamlet under COVID-19-restriktioner, og konklusioner, der omfatter dem, skal drages med forsigtighed.Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (2026)
§3Hvem sover dårligst?
Førtidspensionister: 38,8 % af dem var meget generet af søvnproblemer i 2025, mod 14,2 % af de beskæftigede, viser Den Nationale Sundhedsprofil.4
| Gruppe, 2025 | Meget generet |
|---|---|
| Kvinder på 16-24 år | 23,3 % |
| Mænd på 75 år og derover | 9,3 % |
| Grundskole som længste uddannelse | 21,2 % |
| Lang videregående uddannelse | 11,6 % |
| Beskæftigede | 14,2 % |
| Arbejdsløse | 29,8 % |
| Førtidspensionister | 38,8 % |
| Alderspensionister | 13,1 % |
Tallene viser sammenhænge, ikke årsager. Undersøgelsen kan fx ikke sige, om søvnproblemerne kom før eller efter arbejdsløsheden.4
4Tabel 2.3.3. Uddannelse gælder personer på 30 år og derover. En tværsnitsundersøgelse kan ikke påvise årsag og virkning.Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (2026)
§4Hvor mange timer sover danskerne?
7,2 timer i døgnet i gennemsnit, da godt 1.000 voksne bar en bevægelsesmåler i 2023. 33,8 % sov under 7 timer.5
Målingen er SIF’s og tæller den tid, deltagerne lå ned i den søvnperiode, de selv noterede. Forfatterne skriver, at det kan give for lang søvn, fordi stille vågen tid i sengen tæller med. Deltagerne var også oftere i arbejde og havde oftere en lang uddannelse end deltagerne i den spørgeskemaundersøgelse, de blev rekrutteret fra.5
Når folk selv skal svare, sov 30,2 % af mændene og 29,0 % af kvinderne under 7 timer på en hverdag, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025.6 I Hvordan sover du? var den selvrapporterede søvn 7,1 timer på hverdage og 7,6 timer i weekenden.7
51.036 deltagere fra Danskernes Sundhed 2023. Liggende tid i den noterede søvnperiode. Uvægtede tal.Eghøj m.fl., Statens Institut for Folkesundhed: Fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvn (2024, måling med accelerometer)
6Et almindeligt hverdagsdøgn de seneste 4 uger, inklusive middagslur (tabel 2.3.1).Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (2026)
7Fra sengetid til opvågning minus tiden til at falde i søvn.Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026)
§5Hvor meget søvn anbefaler Sundhedsstyrelsen?
7-9 timer i døgnet til voksne på 18-64 år og 7-8 timer fra 65 år, ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra april 2024.8
| Alder | Anbefalet søvn i døgnet |
|---|---|
| 0-3 måneder | 14-17 timer |
| 4-11 måneder | 12-15 timer |
| 1-2 år | 11-14 timer |
| 3-5 år | 10-13 timer |
| 6-13 år | 9-11 timer |
| 14-17 år | 8-10 timer |
| 18-64 år | 7-9 timer |
| 65 år og derover | 7-8 timer |
Under en tredjedel kender tallene. I Hvordan sover du? kunne 25,3 % af mændene og 32,0 % af kvinderne angive den anbefalede søvnlængde for deres egen aldersgruppe.9 Hvad anbefalingerne betyder for dig, står i guiden om søvnbehov, og børnenes tal i børn og søvn.
8Fra 1 år med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter. Hver aldersgruppe har også længder, der kan passe for nogle.Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for søvnlængde: til alle aldersgrupper (april 2024)
9Valgte det rigtige interval for egen aldersgruppe (tabel 21).Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026)
§6Hvordan er danskernes soveværelser?
83,7 % sover altid eller for det meste i et veltempereret soverum, og 77,4 % i et mørkt eller mørklagt, ifølge SIF's søvnundersøgelse Hvordan sover du? (data fra 2024).10
| Altid eller for det meste, 2024 | Alle | 16-24 år | 65 år og derover |
|---|---|---|---|
| Veltempereret soverum | 83,7 % | 68,7 % | 90,2 % |
| Åbent vindue eller ventilation | 51,8 % | 39,7 % | 61,9 % |
| Soverum uden støj | 67,4 % | 56,6 % | 74,3 % |
| Mørkt soverum eller mørklægning | 77,4 % | 74,6 % | 78,1 % |
Sundhedsstyrelsen gengiver Vidensråd for Forebyggelses råd om, at den optimale temperatur ved søvn for de fleste er 18-21 grader.11 Temperatur, lys og lyd gennemgår vi i det gode soveværelse.
10Tabel 14. Vægtede procenter.Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026)
11Råd fra Vidensråd for Forebyggelse: "Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader."Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for søvnlængde: til alle aldersgrupper (april 2024)
§7Hvor mange bruger skærm før sengetid?
78,0 % bruger en skærm inden for 2 timer før sengetid 6-7 dage om ugen, og blandt de 16-24-årige er det 91,9 %, ifølge SIF's søvnundersøgelse (data fra 2024).12
13,7 % bruger skærm 6-7 dage om ugen, efter de har lagt sig til at sove, og 74,7 % har mobilen inden for rækkevidde, mens de sover.12
12Tabel 12 og side 34. Skærm omfatter bl.a. mobil, computer, tablet og tv.Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026)
§8Hvem sover danskerne sammen med?
52,3 % sover primært i rum med en partner, og 38,8 % sover alene, ifølge SIF's søvnundersøgelse (data fra 2024).13
8,2 % sover med barn eller børn, og blandt kvinder på 25-44 år er det 27,6 %. 9,8 % sover med kæledyr.13 Hvor meget plads to voksne har i hver sengebredde, står i guiden til sengemål.
13Tabel 18. Hvem man primært sover i rum med; flere svar mulige.Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan sover du? (2026)
§9Hvor meget plads bor danskerne på?
53,9 m² pr. person og 112,4 m² pr. bolig i gennemsnit i 2026, ifølge Danmarks Statistik.14
En etagebolig er i gennemsnit 79,1 m², og i København er der 40,9 m² pr. person.14
14BOL106, 2026. Bygger på BBR, som boligejeren skal holde opdateret.Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/BOL106
§10Hvor mange arbejder om natten?
325.000 af 2.929.000 beskæftigede på 15-64 år arbejdede om natten mindst én gang inden for fire uger i 2025, ifølge Danmarks Statistik. Det er omkring 11 % efter vores beregning.15
Efter vores beregning var andelen omkring 13 % for mænd og omkring 9 % for kvinder.15
15AKU270A, 2025, i 1.000 personer: 325 af 2.929; mænd 199 af 1.531, kvinder 126 af 1.399. Andelene er vores beregning.Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/AKU270A