Søvnapnø og snorken

§1Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø er gentagne pauser i vejrtrækningen under søvnen, fordi luftvejen i svælget lukker sig i 10 sekunder eller mere.¹

Når du sover, slapper musklerne i svælget af. Hos nogle bliver der så trangt, at luftvejen klapper helt eller delvist sammen, og pausen slutter først, når en delvis opvågning spænder musklerne og åbner den igen.² Så selv om du ligger længe nok i sengen, bliver søvnen brudt op.

Lægen gør sværhedsgraden op som AHI, apnø-hypopnø-indeks: antallet af pauser og delvise pauser per time søvn (§7). Men tallet siger ikke alt. Der er ingen fast sammenhæng mellem AHI og hvor træt du er, så du kan have mild søvnapnø og være meget træt, eller moderat til alvorlig søvnapnø uden at være træt.³

Søvnapnø er almindeligt. Lægehåndbogen angiver, at 10-20 % af mænd og 5-9 % af kvinder mellem 30 og 60 år har søvnapnø, og at 4 % af mændene og 2 % af kvinderne har søvnapnø med træthed om dagen.⁴

§2Hvordan opdager man, at man har søvnapnø?

Selv mærker du oftest kun, at du er træt og uoplagt om dagen. Tegnene om natten, som uregelmæssig snorken, bemærker nogle gange kun partneren.⁵

Patienthåndbogen deler tegnene i to grupper:⁶

• Om natten: uregelmæssig snorken, urolig søvn, nattesved, toiletbesøg om natten og opvågninger, nogle gange med åndenød og hjertebanken.
• Om dagen: du vågner uudhvilet, har hovedpine om morgenen og kort lunte, kan dårligt koncentrere dig og huske, er nedtrykt og mangler energi. Du kan falde i søvn i monotone situationer, og lysten til sex og evnen til at få rejsning kan falde.

De færreste har det hele. Og fordi søvnapnø udvikler sig over år, vænner mange sig til generne og tror, at det bare er sådan, de er.⁷

Er du træt, selv om du sover nok, så sammenlign med søvnbehovet for din alder. Nattesved kan også have andre årsager, som vi gennemgår under nattesved.

§3Snorken: hvornår er det et problem?

Snorken alene er ikke en sygdom. Den bliver et problem, når der også er pauser i vejrtrækningen og træthed om dagen.⁸

Lyden kommer fra bløddelene i ganen og svælget, der vibrerer, når musklerne slapper af i søvne. Det er meget almindeligt: omtrent halvdelen af alle voksne mænd snorker, og 10-20 % gør det hver nat. Snorken bliver hyppigere med alderen og ved overvægt.⁹

Den er tit værst, når du ligger på ryggen, og nogle snorker mindre på siden. Patienthåndbogen råder til at undgå alkohol de sidste timer før sengetid og sovemedicin, hvis det er muligt. Vægttab kan mindske snorken ved overvægt, mens rygning kan gøre den værre.¹⁰

Søvnapnø begynder med snorken, men ikke alle, der snorker, får søvnapnø.¹¹ Patienthåndbogen råder dig til at kontakte egen læge, hvis:¹²

• du snorker og har lange pauser i vejrtrækningen.
• du er meget træt om dagen, selv om du sover nok.
• snorken giver store gener for dig eller dem, du bor med.
• du er i tvivl om, hvorfor du snorker.

§4Hvem får søvnapnø?

Oftest personer med lidt for lidt plads i de øvre luftveje, og risikoen for at det bliver værre, stiger med alderen og vægten.¹³

Lægehåndbogen skelner mellem det, der disponerer for søvnapnø, og det, der gør den værre:¹⁴

• Disponerende: lille underkæbe eller overkæbe, store mandler eller polypper, overvægt, hævede slimhinder ved allergi og en tilstoppet næse, fx på grund af en skæv næseskillevæg.
• Forværrende: alkohol, sovemedicin og anden beroligende medicin samt hævede slimhinder ved allergi og forkølelse.

Mænd rammes oftere end kvinder (§1). Børn kan også få søvnapnø. Lægehåndbogen angiver 1-3 % af børn, oftest på grund af store mandler eller polypper, og her er det ofte en effektiv behandling at fjerne dem.¹⁵

§5Er søvnapnø farligt?

Ubehandlet kan det være. Søvnapnø følges af øget risiko for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes og ulykker.¹⁶

En konkret fare er at falde i søvn bag rattet eller ved en maskine, og det kan gå ud over både dig selv og andre.¹⁷ Reglerne for kørekort står i §8.

Forhøjet blodtryk og type 2-diabetes er hyppigere hos personer med søvnapnø. Lægehåndbogen skriver, at søvnapnø bør udelukkes, når en af dem er nyopdaget.¹⁸ Hvad det betyder for blodsukker og søvn, gennemgår vi i søvn og diabetes.

§6Hvordan bliver søvnapnø undersøgt i Danmark?

Du starter hos egen læge, som kan henvise dig til en søvnmåling hos en øre-næse-hals-læge eller på en søvnklinik.¹⁹

Ingen blodprøve eller spørgeskema kan stille diagnosen. Den kræver en søvnmåling, nogle gange over flere nætter.²⁰ Der er to slags:

• CRM (kardiorespiratorisk monitorering) registrerer dine vejrtrækningsbevægelser, luften gennem næse og mund, din sovestilling og iltmætningen i blodet.²¹ På søvnklinikken i Viborg får du først en samtale på cirka 45-50 minutter med en sygeplejerske. Så sætter du selv udstyret på derhjemme og får svaret over telefonen.²²
• PSG (polysomnografi) måler også hjerneaktivitet, øjenbevægelser og muskelaktivitet.²³ Neurologernes vejledning bruger den, når søvnapnøen følges af svær overvægt, hjertesygdom eller neurologisk sygdom.²⁴

Hvilken afdeling der udreder, er forskelligt fra region til region, men oftest er det lungemedicinske eller øre-næse-hals-afdelinger. Mange praktiserende øre-næse-hals-læger har selv udstyret, men mange har flere måneders ventetid, og ventetidsgarantien gælder ikke hos dem. Den gælder, når du henvises til et offentligt sygehus.²⁵ Se, hvor klinikkerne ligger, under søvnklinikker.

Mens du venter, råder Lægehåndbogen dig til at sove med hævet hovedgærde eller på siden og lade bilen stå, når du er træt.²⁶

§7Hvordan behandles søvnapnø?

CPAP er førstevalget, når behandling er nødvendig. Ved let til moderat søvnapnø kan en tandskinne eller en positionstræner være et alternativ.²⁷

Om du skal behandles, afhænger af sværhedsgraden og af dine gener.

I høj alder regner samme vejledning let til moderat søvnapnø for en normal tilstand, så her vurderes behandlingen individuelt.

• CPAP: et lille apparat blæser luft gennem en slange til en maske over næsen eller over næse og mund, og overtrykket holder svælget åbent. Du får det efter henvisning til et offentligt sygehus eller en privat klinik med aftale med Danske Regioner, går til tætte kontroller i starten og derefter en gang om året.³⁰ De amerikanske søvnlæger i AASM giver CPAP en stærk anbefaling ved søvnapnø med udtalt søvnighed og en betinget anbefaling ved nedsat søvnrelateret livskvalitet og ved forhøjet blodtryk.³¹ Problemer kan være en utæt maske, irritation fra en for stramt spændt maske og klaustrofobi. Får du søvnløshed oveni, beholder du CPAP og behandles som ved anden søvnløshed.³²
• Tandskinne: holder underkæben lidt fremme, så der bliver mere plads bag tungen. Den kan bruges ved let til moderat søvnapnø, især når pauserne kommer i rygleje. Den kræver et godt tandsæt og en tandlæge, og der er intet offentligt tilskud.³³ AASM og tandlægeselskabet AADSM foreslår en specialfremstillet, justerbar skinne fra en kvalificeret tandlæge frem for en færdigkøbt.³⁴
• Positionstræner: et lille apparat på brystet, der giver et signal, når du ligger på ryggen. Det er til dem, der ikke har pauser i sideleje, og der er heller ikke tilskud her.³⁵
• Vægttab: svært, så længe søvnapnøen er ubehandlet. Med CPAP falder appetithormonerne på plads, og overskuddet vender tilbage, så et vægttab får bedre chancer.³⁶
• Operation: en skæv næseskillevæg og store mandler kan opereres. Ved de ældre operationer i den bløde gane blev omkring halvdelen ikke bedre, og i dag kan lægen først vurdere, om du er egnet, med en kikkertundersøgelse under bedøvelse (DISE).³⁷

§8Må man køre bil med søvnapnø?

Som regel ja, hvis du ikke har udtalt dagtræthed, eller hvis du med behandling har kontrol over søvnapnøen. Ved moderat eller svær søvnapnø med udtalt dagtræthed bør lægen give kørselsforbud, så længe lidelsen ikke er under tilstrækkelig kontrol.³⁸

Lægens vurdering følger Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort fra 2022. Ubehandlet søvnapnø giver ifølge vejledningen en betydelig øget risiko for at blive involveret i trafikulykker. Mistænker lægen moderat eller svær søvnapnø med udtalt dagtræthed, bør du have kørselsforbud, indtil diagnosen er bekræftet eller afkræftet, en eventuel behandling er sat i gang, og kørslen igen vurderes at være betryggende.³⁹

Ved moderat eller svær søvnapnø, der ubehandlet giver udtalt dagtræthed, kræver et nyt eller fornyet kørekort en lægeudtalelse om, at du har tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og kan køre sikkert. Kørekort til fx bil og motorcykel (gruppe 1) kan så udstedes for højst tre år ad gangen, og til lastbil og bus (gruppe 2) for et år.⁴⁰ Dansk Neurologisk Selskabs vejledning nævner som eksempel på passende behandling, at CPAP bruges i over 70 % af nætterne og over 4 timer per nat, og at et forbud vurderes igen efter mindst 4 ugers sammenhængende CPAP-behandling.⁴¹