Søvn og diabetes: sådan hænger det sammen

§1Søvn og diabetes kort fortalt

Det går begge veje: dårlig søvn hænger sammen med højere risiko for type 2-diabetes, og type 2-diabetes kan give søvnproblemer og søvnapnø.¹

Hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er dog ikke afklaret. Steno Diabetes Center Sjælland skriver, at nyere forskning tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem diabetes og kort søvn eller søvnapnø, men at der mangler forskning i, hvad sammenhængene består i.²

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18 og 64 år at sove 7-9 timer i døgnet og voksne fra 65 år 7-8 timer, med faste tider for at gå i seng og stå op.³ Anbefalingerne gælder også, når du har diabetes.⁴ Mere om søvnbehov og om søvn i det hele taget har vi samlet i egne guider.

Guiden bygger på sundhed.dk, Steno Diabetes Center og forskning, og den erstatter ikke råd fra din egen læge eller diabetesbehandler. Sådan vælger vi kilder: redaktionel politik.

§2Hvordan påvirker søvn blodsukkeret?

I kontrollerede forsøg gør for lidt søvn kroppen mindre følsom for insulin, og i befolkningsstudier hænger både for kort og for lang søvn sammen med mere type 2-diabetes.

Forsøgene. En metaanalyse fra 2022 med forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen samlede randomiserede forsøg, hvor deltagernes søvn blev forstyrret. I de 21 forsøg med kortere søvn, som blev lagt sammen i metaanalysen, faldt insulinfølsomheden. I færre forsøg, som ikke blev lagt sammen, faldt den også, når døgnrytmen blev forskudt (5 forsøg), eller den dybe søvn blev undertrykt (2 forsøg), mens forstyrret REM-søvn og opbrudt søvn ikke havde nogen effekt (2 forsøg af hver slags).⁵

Befolkningsstudierne. En metaanalyse fra 2010 af 10 studier med 107.756 deltagere, som blev fulgt i 4,2-32 år, fandt 28 % højere risiko for type 2-diabetes hos dem, der sov 5-6 timer eller mindre, og 48 % højere hos dem, der sov over 8-9 timer. Svært ved at falde i søvn hang sammen med 57 % højere risiko og svært ved at sove igennem med 84 %.⁶

Hos dem, der allerede har type 2-diabetes, fandt en metaanalyse fra 2017, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) lå 0,23 procentpoint højere ved kort søvn og 0,13 ved lang søvn, sammenlignet med normal søvnlængde, og 0,35 højere ved dårlig søvnkvalitet.⁷

Hvor sikkert er det? Forsøgene viser, at søvnen kan påvirke insulinfølsomheden. Befolkningsstudierne kan derimod ikke vise, om søvnen er årsagen, eller om fx overvægt eller anden sygdom ligger bag begge dele. Videncenter for Diabetes kalder sammenhængen usikker og nævner de hormoner, der styrer appetit og mæthed, som en mulig forklaring. Og en enkelt dårlig nat i ny og næ er ufarlig.⁸

§3Hvordan påvirker diabetes søvnen?

Svingende blodsukker, bekymring for lavt blodsukker om natten, søvnapnø og rastløse ben er blandt de diabetesrelaterede årsager, Videncenter for Diabetes nævner.⁹

• Svingende blodsukker: både højt og lavt blodsukker kan give træthed. Højt blodsukker gennem væskemangel, og fordi musklerne mangler sukker. Lavt blodsukker, fordi hjernen mangler sukker, og fordi det kan forstyrre nattesøvnen.¹⁰
• Bekymring: diabetesrelateret stress kan forstyrre søvnen og udvikle sig til depression eller angst, og nogle er bange for at få lavt blodsukker om natten.⁹
• Rastløse ben: omkring 27 % af personer med diabetes har uro i benene om natten mod omkring 6 % i befolkningen generelt.¹¹
• Overgangsalder: hedeture kan forstyrre søvnen og gøre blodsukkeret sværere at styre.⁹ Se også nattesved.
• Søvnapnø: se §5.

§4Lavt eller højt blodsukker om natten

Ved type 2-diabetes sker lavt blodsukker om natten sjældent, men det kan ramme dem, der tager insulin eller sulfonylurinstof. Fordi du sover, opdager du det måske først dagen efter, fx som mareridt, hovedpine eller svedigt sengetøj.¹²

Steno Diabetes Center Aarhus regner blodsukker under 3,9 mmol/l som lavt. Som natlige tegn nævner centret dårlig søvn, hovedpine, koncentrationsbesvær dagen efter og at vågne vådt og krøllet efter en urolig nat.¹³

Videncenter for Diabetes nævner fire årsager: for meget insulin, et sprunget eller for lille aftensmåltid, motion om aftenen og alkohol. Har du en sensor, kan den sættes til at give alarm, når blodsukkeret er lavt.¹⁴ Alkohol kan give lavt blodsukker helt frem til dagen efter, og lavt blodsukker er meget hyppigere ved type 1- end ved type 2-diabetes.¹⁵

Højt blodsukker giver typisk tørst, mundtørhed, hyppig vandladning, træthed og hovedpine, og over 15 mmol/l har næsten alle symptomer. Over 30 mmol/l kan være livstruende og skal behandles akut. Hvornår og hvordan du skal reagere, aftaler du med din diabetesbehandler.¹⁶ Skal du ofte op at tisse om natten, så nævn det også, for natlige toiletbesøg står på listen over tegn på søvnapnø (§5).

§5Søvnapnø og type 2-diabetes

Søvnapnø er hyppigere ved type 2-diabetes, og Lægehåndbogen skriver, at søvnapnø bør udelukkes, når type 2-diabetes er nyopdaget.¹⁷

Forskere har anslået, at op imod 35 % af personer med type 2-diabetes har søvnapnø, skriver Videncenter for Diabetes, og symptomerne er vage: uregelmæssig snorken, urolig søvn, nattesved, natlige toiletbesøg og træthed om dagen.¹⁸ På Steno Diabetes Center Odense kalder lægen og forskeren Thomas Bastholm søvnapnø “ekstremt underdiagnosticeret” hos mennesker med type 2-diabetes. Centret står bag et studie, der løber 2025-2028, hvor op mod 13.000 personer med diabetes skal svare på spørgeskemaer, og 2.500 skal have målt søvnen hjemme.¹⁹

En metaanalyse fra 2020 af 16 kohortestudier med 338.912 deltagere, som blev fulgt i en median på 10,5 år, fandt 40 % højere risiko for type 2-diabetes hos personer med søvnapnø, og risikoen steg med antallet af pauser i vejrtrækningen.²⁰ Det er observationsstudier, og Videncenter for Diabetes skriver, at en del kan skyldes overvægt. Men risikoen var øget, også når forskerne tog højde for BMI, og ifølge centret øger type 2-diabetes også risikoen for søvnapnø, så sammenhængen kan gå begge veje.²¹

Hjælper behandlingen på blodsukkeret? Lidt. En metaanalyse fra 2023 samlede 11 randomiserede forsøg med 964 patienter med søvnapnø og type 2-diabetes. I de 9 forsøg, der målte langtidsblodsukkeret, sænkede CPAP det med 0,24 procentpoint i gennemsnit, og faldet var større i forsøg, hvor apparatet blev brugt flere timer per nat. Fasteblodsukkeret ændrede sig ikke sikkert. Resultaterne varierede meget mellem forsøgene, og der var tegn på publikationsbias. Uden det mest afvigende forsøg var faldet 0,16 procentpoint, så effektens størrelse er usikker.²²

Tegn, udredning og behandling gennemgår vi i søvnapnø og snorken.

§6Hvad kan du selv gøre for søvnen?

Kilderne peger på faste rammer om søvnen, styr på blodsukkeret om natten, en undersøgelse for søvnapnø ved snorken og træthed og mindre kaffe og alkohol om aftenen.

1. Giv søvnen faste rammer. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid, hold 18-21 grader i soveværelset, læg skærmen væk i timerne før sengetid, og undgå lange lure om dagen og hård træning de sidste tre timer før sengetid.²³
2. Lær dit blodsukker om natten at kende. Tager du insulin, råder Videncenter for Diabetes til i en periode at måle sent om aftenen, midt om natten og om morgenen eller at kigge på data fra sensoren. Har du ofte lavt blodsukker om natten, så mål inden sengetid, og spis en snack, hvis det er lavt. Fortæl din diabetesbehandler om det, for måske skal insulindosis ændres.²⁴
3. Få snorken og træthed undersøgt. Din behandler kan undersøge, om næse eller svælg er snævert, og en egentlig diagnose kræver en søvnundersøgelse, som regel med udstyr, du sover med derhjemme.²⁵
4. Hold kaffe og alkohol væk fra aftenen. Videncenter for Diabetes råder til at undgå kaffe, alkohol og tobak om aftenen og store måltider eller meget væske lige før sengetid.²⁶ Alkohol kan give lavt blodsukker frem til dagen efter (§4), og Lægehåndbogen regner alkohol for en faktor, der forværrer søvnapnø.²⁷

Flere vaner står i gode råd til bedre søvn, og ligger du vågen nat efter nat, så læs guiden om søvnløshed.

§7Hvornår skal du kontakte lægen eller diabetesbehandleren?

Når du ofte har lavt blodsukker, har tegn på føling om natten, snorker med pauser eller er træt, selv om du sover nok.²⁸

• Ofte lavt blodsukker: kontakt din diabetesbehandler.²⁸
• Tegn på føling om natten: måske skal insulindosis ændres (§6, punkt 2).
• Snorken med pauser og træthed om dagen: spørg til en undersøgelse for søvnapnø (§5).
• Søvnproblemer eller træthed, der står på: Videncenter for Diabetes råder dig til at tale med din behandler om det.²⁹
• Blodsukker over 30 mmol/l: det kan være livstruende og skal behandles akut (§4).
• Bevidstløshed: kan du ikke selv få noget sødt i dig, kan en pårørende, der har lært det, give glukagon eller ringe 112.³⁰