REM-søvn: hvad sker der, når vi drømmer?

§1Hvad er REM-søvn?

REM-søvn er drømmesøvnen: øjnene bevæger sig bag de lukkede øjenlåg, musklerne er helt slappe, og vejrtrækning og puls bliver uregelmæssige.¹

REM står for rapid eye movement, altså hurtige øjenbevægelser. Det er ét af søvnens fire stadier. De tre andre, N1, N2 og N3, kaldes samlet non-REM-søvn.

Ifølge Lægehåndbogen ligner hjernebølgerne under REM-søvn dem, du har i døs eller vågen tilstand. Musklerne er helt slappe og uden reflekser, og hjernen bruger lige så meget energi som i vågen tilstand eller mere.²

Du når ikke REM-søvnen med det samme. Først glider du gennem døs og let søvn ned i den dybe søvn og op igen, og så kommer den første REM-periode på 5-10 minutter. Hele forløbet, en søvncyklus, varer cirka 90 minutter.³ Hvordan de fire stadier hænger sammen, kan du læse i guiden om søvnstadierne, og flere emner finder du under søvn.

§2Hvor meget REM-søvn er normalt?

Hos voksne fylder REM-søvnen 20-25 % af natten. Sover du 8 timer, svarer det til godt 1,5-2 timer.⁴

REM-søvnen er ikke jævnt fordelt. Perioderne bliver længere for hver cyklus, så den sidste del af natten domineres af REM-søvn, let søvn og døs.⁴ Rækken om alderen bygger på en metaanalyse af 65 studier med raske mennesker.⁶

Viser dit søvnur noget helt andet, så husk, at det er et skøn. De fleste søvnmålere måler bevægelse og ofte puls, ikke hjernebølger, og i et laboratoriestudie var deres opgørelse af stadierne inkonsistent.⁷

§3Hvad sker der i hjernen under REM-søvn?

Ifølge Lægehåndbogen bearbejder hjernen dagens oplevelser, især de følelsesmæssige, mens forbindelsen til musklerne er blokeret.⁸

Lægehåndbogen beskriver hjernen under REM-søvn som uden bevidsthed, men vågen og vendt mod den indre verden. Gentagne drømme om følelsesmæssigt ubehagelige oplevelser kan over tid neutralisere dem. Og øver du en bevægelse om dagen, fx en passage på et instrument, gentager nervecellerne den under REM-søvnen. Signalerne når bare ikke ud til musklerne.⁸

Patienthåndbogen deler arbejdet sådan: fakta og historier gemmes især i let og dyb søvn, mens følelsesmæssige oplevelser og bevægemønstre især gemmes i drømmesøvnen.¹⁰

Kroppen opfører sig også anderledes. Temperaturreguleringen er slået fra, og blodgennemstrømningen til kønsorganerne er øget.⁹

Det er håndbøgernes beskrivelse. Forsøg, hvor raske mennesker bliver holdt fra REM-søvnen, giver et mere blandet billede (§5).

§4Dyb søvn eller REM-søvn: hvad er vigtigst?

Du har brug for begge. De har hver deres opgaver (§3) og fylder forskellige dele af natten: den dybe søvn de første timer, REM-søvnen de sidste.¹¹

Patienthåndbogen regner med cirka 2 timers dyb søvn per nat, og den er typisk overstået efter cirka 4 timers søvn. Resten af natten består af døs, let søvn og drømmesøvn.¹¹

Det har en praktisk betydning. Står du en time tidligere op, er det især REM-søvn og let søvn, du skærer af.

Hvor meget du bør sove i alt, står i guiden om søvnbehov.

§5Hvad sker der, hvis man ikke får REM-søvn?

I et lille forsøg pressede REM-søvnen sig på og kom igen i større mængde bagefter. Hvad mangel på REM-søvn betyder for helbredet, er ikke afklaret.¹²

I et forsøg fra 1998 blev otte raske unge mænd vækket, hver gang de gik ind i REM-søvn, tre nætter i træk. Det skar REM-søvnen ned til 9 % af det normale, men der skulle flere og flere vækninger til, både i løbet af natten og fra nat til nat. Den første nat bagefter fik de 40 % mere REM-søvn end normalt.¹² Forskerne kalder det et moderat rebound.

Om følelserne bliver påvirket, er uklart. I et forsøg med 20 raske reagerede kun gruppen, der var holdt fra REM-søvn, kraftigere på truende billeder end før. Kontrolgruppen blev vækket fra anden søvn.¹³ I et andet forsøg med 29 medicinstuderende ændrede mindre REM-søvn ikke, hvor godt de huskede negative og neutrale billeder.¹⁴ Begge forsøg er små.

På lang sigt findes der kun observationsstudier. Blandt 2.675 ældre mænd, der blev fulgt i omkring 12 år, var dødeligheden 13 % højere for hver 5 % mindre REM-søvn, og fundet gik igen i en gruppe på 1.386 midaldrende mænd og kvinder.¹⁵ Det viser en sammenhæng, ikke at for lidt REM-søvn er årsagen.

§6Hvad påvirker REM-søvnen?

Korte nætter, alkohol, nogle typer antidepressiv medicin og et varmt soveværelse kan alle give mindre REM-søvn.

• Korte nætter: REM-perioderne er længst sidst på natten, så det er dem, et tidligt vækkeur tager.⁴
• Alkohol: Hos raske forsinkede alkohol den første REM-periode ved alle doser, og ved moderate og høje doser faldt andelen af REM-søvn i de fleste studier.¹⁶ Sundhedsstyrelsen skriver, at alkohol lige før søvn giver tilbøjelighed til urolig søvn, intense drømme og mareridt.¹⁷
• Medicin: Lægehåndbogen nævner, at TCA og SSRI, to typer antidepressiv medicin, nedsætter REM-søvnen som bivirkning.¹⁸ En oversigtsartikel fra 2017 beskriver det samme for SSRI, SNRI og aktiverende TCA, mens de sløvende typer som regel påvirker REM-søvnen lidt eller ikke.¹⁹ Stop ikke medicin på egen hånd. Tal med lægen, hvis søvnen generer dig.
• Varme: Med dyne og nattøj giver et varmt soveværelse mere vågen tid og mindre dyb søvn og REM-søvn, ifølge en oversigtsartikel.²⁰ Mere i det gode soveværelse.

Hvordan forbedrer man REM-søvnen? Kilderne peger på at undgå det, der trykker den: giv dig tid nok i sengen til nattens sidste cyklusser, drop alkohol før sengetid, og hold faste sengetider, som Lægehåndbogen anbefaler for at gøre søvnen mindre sårbar.²¹ Flere vaner står i gode råd til bedre søvn.

§7Når REM-søvnen går galt

Søvnlammelse, mareridt, narkolepsi og REM-søvnadfærdsforstyrrelse hænger alle sammen med REM-søvnen.

• Søvnlammelse: Muskelslapheden fra REM-søvnen kan fortsætte et par sekunder efter, du er vågnet, så du ikke kan røre dig. Nogle raske oplever det en gang imellem.²² Læs mere om søvnparalyse.
• Mareridt: Hos børn opstår mareridt i REM-søvnen, oftest i sidste halvdel af natten.²³ Hos voksne kan alkohol lige før sengetid give intense drømme og mareridt (§6).
• Narkolepsi: En sjælden hjernesygdom, der rammer 1 ud af 2.000. Ud over træthed og søvnanfald kan dele af REM-søvnen vise sig i vågen tilstand: pludselig muskelslaphed (katapleksi), søvnlammelse og drømmeoplevelser, når man falder i søvn eller vågner. Patienthåndbogen råder til at søge hjælp, hvis du er træt trods 7-8 timers søvn hver nat.²⁴
• REM-søvnadfærdsforstyrrelse (RBD): Her mangler den normale muskelslaphed under REM-søvnen, og man udlever sine drømme med bevægelser. Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og en søvnundersøgelse, polysomnografi, og lidelsen behandles for at mindske risikoen for skader.²⁵ RBD bliver hyppigere med alderen²⁶, og nogle typer antidepressiv medicin kan fremkalde eller forværre den.¹⁹

RBD uden anden kendt årsag kan være et tidligt tegn på Parkinsons sygdom og beslægtede sygdomme. Tallene her gælder RBD, der er bekræftet med en søvnundersøgelse: i et studie af 1.280 sådanne patienter fik 6,3 % om året parkinsonisme eller demens, og efter 12 år var andelen anslået til 73,5 %.²⁷ Hos yngre og ved RBD, der hænger sammen med antidepressiv medicin, er prognosen mindre klar.²⁵