Søvngængeri: derfor går du i søvne

§1Hvad er søvngængeri?

Søvngængeri er en ufuldstændig opvågning fra den dybe søvn, hvor kroppen vågner, men bevidstheden ikke gør.¹

Dansk Neurologisk Selskab regner søvngængeri til opvågningsforstyrrelserne sammen med søvnrædsel og forvirret opvågning. Den motoriske og den bevidste opvågning skilles sandsynligvis ad.¹

Det ser lidt uhyggeligt ud. Øjnene er åbne med et glasagtigt, stirrende blik, talen er mumlende og sløret, og søvngængeren svarer langsomt eller slet ikke.² Episoden kan være alt fra uro i sengen til at gå rundt i huset,² tage tøj på eller gå på toilettet, og bagefter husker søvngængeren det ikke.³

Søvngængeri hører til den dybe søvn, N3, og kommer typisk i nattens første tredjedel, men først efter 30-90 minutters søvn.⁴ Og det sker som regel aldrig under en middagslur.³ Hvordan natten er bygget op, kan du se i guiden til de fire søvnstadier.

Søvnparalyse er det modsatte. Her vågner bevidstheden fra REM-søvnen, mens musklerne stadig er slappe, så du ligger vågen uden at kunne røre dig i nogle sekunder.⁵ Det kan du læse om i guiden til søvnparalyse.

§2Hvorfor går man i søvne?

Arv ser ud til at spille en rolle, og søvnunderskud, uregelmæssig søvn, feber, stress og visse typer medicin kan udløse en episode.⁶

Patienthåndbogen skriver, at arv synes at spille en rolle, men at årsagen ellers er ukendt.⁶ Det, man kender bedre, er de ting, der udløser en episode:

• For lidt søvn. I et laboratorieforsøg fra 2008 med 10 voksne søvngængere og 10 raske blev deltagerne udsat for lyde i den dybe søvn. Efter 25 timer uden søvn fik alle søvngængerne mindst én episode, mod 30 % efter en normal nat. De raske fik ingen.⁷ Studiet er lille, men peger samme vej som de danske håndbøger.
• Kaotisk søvnrytme, feber og stress står alle på Patienthåndbogens liste.⁶
• Medicin. Patienthåndbogen nævner især beroligende medicin, sovemidler, antidepressiva, stærk nervemedicin, visse antibiotika (fluorokinoloner), epilepsimedicin som topiramat og antihistaminer.⁶ Stop ikke selv medicinen. NHS, den britiske sundhedstjeneste, råder til at tale med lægen først.⁸
• Andre søvnforstyrrelser som søvnapnø og restless legs nævner NHS også.⁸
• Alkohol er mere usikkert. NHS nævner det blandt de ting, der kan hænge sammen med søvngængeri.⁸ Men en gennemgang fra 2007 fandt ingen direkte eksperimentel evidens for, at alkohol udløser søvngængeri, og ingen laboratoriestudier af alkohol hos personer med diagnosen.⁹

§3Hvad er årsagen til, at børn går i søvne?

Arv spiller en rolle, og søvngængeriet følger den dybe søvn: det stopper som regel i puberteten, når den dybe søvn aftager.¹³

Ifølge Patienthåndbogen går 15-40 % af alle børn i søvne mindst én gang. Det er hyppigst i 4-8-årsalderen og lige almindeligt hos piger og drenge.¹⁰

Forskningen giver andre tal. En metaanalyse fra 2016 af 51 studier med i alt 100.490 deltagere fandt, at 5,0 % af børnene havde gået i søvne inden for det seneste år, mod 1,5 % af de voksne. Forfatterne vurderede, at alle studierne havde betydelig risiko for bias, så tallene skal bruges med forsigtighed.¹¹

Det ligger ofte i familien. Et canadisk kohortestudie fulgte 1.940 børn fra Québec, født i 1997-98, til de var 13 år, ud fra mødrenes svar. Uden en forælder, der havde gået i søvne, gik 22,5 % af børnene i søvne i løbet af barndommen. Med én forælder var det 47,4 %, og med begge 61,5 %. Op til hvert tredje barn med søvnrædsel som lille begyndte senere at gå i søvne.¹²

For forældre er det beroligende, at Lægehåndbogen hverken angiver en sammenhæng med psykisk sygdom eller langtidsfølger.¹³ Mere om børns søvn finder du i guiden om børn og søvn.

§4Er det normalt at gå i søvne som voksen?

Det ses også hos voksne, men sjældnere end hos børn: de fleste holder op i teenageårene, og 4 % fortsætter ind i voksenalderen.¹⁴

I metaanalysen fra 2016 (§3) havde 1,5 % af de voksne gået i søvne inden for det seneste år.

I en amerikansk undersøgelse fra 2012 af 19.136 voksne havde 29,2 % på et tidspunkt i livet oplevet natlig vandring med ændret bevidsthed, og 3,6 % inden for det seneste år. Det er et andet mål end søvngængeri i metaanalysen, så tallene kan ikke sammenlignes direkte. Voksne med søvnapnø, søvnløshed, depression, OCD eller alkoholmisbrug, og voksne der tog håndkøbssovemidler eller SSRI-antidepressiva, havde oftere hyppige episoder.¹⁵ Det er sammenhænge fra én måling, ikke bevis for, hvad der er årsag.

Hos voksne er søvngængeri ofte godartet. Men Dansk Neurologisk Selskab skriver, at det kan give træthed, være socialt invaliderende eller føre til skadelig adfærd.¹⁶ Er søvngængeriet invaliderende, anbefaler neurologerne en søvnmåling (§7).

§5Er det farligt at vække en søvngænger?

Før hellere søvngængeren blidt tilbage i seng: et forsøg på at vække forlænger ofte episoden og kan give modstand.¹⁷

Patienthåndbogen råder til at trøste og berolige barnet og føre det blidt tilbage til sengen. Prøver man at vække det, varer episoden ofte længere, og barnet gør modstand eller bliver voldeligt.¹⁷

Er det nødvendigt at vække søvngængeren, så gør det blidt. Bliver man vækket brat, er man forvirret og ved ikke, hvad der sker, og man kan blive bange, vred eller ked af det, skriver NHS.¹⁸

Ingen af de to kilder skriver, at søvngængeren tager skade af at blive vækket. Patienthåndbogen advarer om en længere episode og modstand, NHS om forvirring og frygt.

§6Hvordan gør du hjemmet sikkert for en søvngænger?

Lås døre og vinduer, fjern skarpe genstande og ting at falde over, og sæt trappelåge op til børn.²⁰

Patienthåndbogen råder til at overveje at låse døre og vinduer.¹⁹ Dansk Neurologisk Selskabs vejledning nævner låste døre, mørklagte og låste vinduer og at fjerne skarpe genstande.²⁰ NHS er mere konkret:²¹

• Brug trappelåger, så børnene er sikre.
• Hold gulvet fri for ting, man kan falde over.
• Lås skarpe ting som knive og værktøj inde.
• Sæt en alarm på døren, hvis der er risiko for, at personen går ud af huset.
• Lad ikke et barn, der går i søvne, sove i overkøjen.

Og så søvnen selv. For lidt søvn øger risikoen, skriver Patienthåndbogen.¹⁹ Neurologernes vejledning anbefaler faste sengetider, at undgå søvnmangel og ingen alkohol, koffein eller nikotin før sengetid.²⁰ Flere vaner står i guiden om søvn.

§7Hvornår skal man søge læge?

Søg læge, hvis du er i tvivl om, hvad der foregår, hvis du er bekymret for ulykker, eller hvis søvngængeriet forstyrrer søvnen.²²

De fleste børn skal ikke undersøges. Diagnosen stilles på sygehistorien, og et søvnlaboratorium er ikke nødvendigt, skriver Patienthåndbogen.²² Men gå til lægen, hvis:

• du er bekymret for ulykker eller skader, eller søvngængeriet forstyrrer søvnen.²³
• der også er udtalt træthed om dagen eller vejrtrækningspauser om natten, som kan være søvnapnø.²³
• anfaldene er korte, ens hver gang og kommer igen og igen. Natlige epileptiske anfald ser typisk sådan ud, og Lægehåndbogen anbefaler henvisning ved mistanke om epilepsi eller søvnapnø.²⁴
• du bevæger dig om natten, som om du udlever dine drømme. Det kan være en anden søvnsygdom, REM-søvnadfærdsforstyrrelse, hvor musklerne ikke er slappe under REM-søvnen.²⁵

Ved invaliderende søvngængeri eller mistanke om epilepsi eller en anden søvnsygdom anbefaler neurologernes vejledning en søvnmåling med video og fuld EEG. Medicin bruges kun i svære tilfælde, og der findes ingen placebokontrollerede studier af den.²⁶ Se, hvor undersøgelserne foregår, i guiden til søvnklinikker.