figure figure

Sover du +10 timer timer og er stadig træt? – Du lider (måske) af hypersomni

Skrevet af: Anne Larsen

Lider du af hypersomni, vil du føle dig træt hele tiden. Du kan sove op til 16 timer om natten og stadig have brug for en lur midt på dagen – uden at den gør dig friskere. Det har selvfølgelig store konsekvenser for dig personligt og arbejdsmæssigt, ligesom det også er et stort problem for samfundet.

Hvis du sover meget om natten, men alligevel er træt i løbet af dagen, kan det være, at du lider af hypersomni. Det er en lidelse, hvor du har brug for at sove unaturligt meget.

Det kan lyde lækkert, at du nemt kan sove over otte timer om natten og tage lure i løbet af dagen, men for de fleste hypersomnikere har det store konsekvenser for både deres arbejdsliv og deres sociale liv. Du bør derfor altid søge læge, hvis du har mistanke, om at du lider af sygdommen.

For de fleste af de cirka 6000 danske hypersomnikere starter sygdommen, når de er teenagere eller unge voksne. For nogle få allerede, når de er børn. For de fleste varer sygdommen hele livet, men en ud af seks oplever, at deres hypersomni forsvinder af sig selv.

Kendetegn for hypersomni

Nogle af de kendetegn, der er ved hypersomni, er:

  • Du sover mere end 10 timer om natten. Mange hypersomnikere sover helt op til 14-16 timer i træk.
  • Du har en normal søvn. Det skal ses i forhold til narkoleptikere, der har en meget forstyrret REM- søvn.
  • Du tager lure i løbet af dagen uden at blive friskere af dem.
  • Du kan bekæmpe din træthed i et vist tidsrum. Du får derfor ikke pludselige søvnanfald, som det ses ved andre sygdomme.
  • Du har meget svært ved at vågne om morgenen. Mange hypersomnikere oplever det, der kaldes ”sleep drunkenness”, hvor de nærmest virker som, de er fulde, når de vågner.
  • Du reagerer stort set ikke på vækkeure, eller når andre forsøger at vække dig.
  • Din hjerne føles tåget, når du vågner. Det, der også kaldes brainfog.

Sådan stiller lægen diagnosen

Der er en række kendetegn, der skal være til stede, for at lægen begynder at overveje, om du lider af hypersomni. Som regel vil der dog være tale om, at alle andre former for sygdomme bliver udelukket, inden diagnosen bliver stillet. Det er altså en udelukkelsesdiagnose, der er tale om.

Lægen stiller diagnosen ved at bede dig skrive en søvndagbog, hvor du skriver ned, hvor meget du sover i løbet af et døgn. Derefter bliver din søvn målt i et søvnlaboratorium. Det er både din nattesøvn, og din søvn, når du tager en lur. Du bliver både målt på, hvor meget du bevæger dig under søvnen, og hvilke søvnstadier du kommer igennem, når du sover.

Meget få og dårlige behandlingsmuligheder for hypersomni

Når du lider af hypersomni, kan det være rart for dig, at du får stillet en diagnose. Bare det, at du ved, hvad der er galt med dig, kan være en stor hjælp for dig. Det gør, at du kan fortælle venner og familie, at du rent faktisk ikke er doven, men at der er noget galt med dig.

Der findes forskellige former for medicin som metylfenidat eller modafinil, der kan hjælpe dig. Det er dog meget forskelligt, hvor stor effekt du vil have af det. For nogle virker det fint, mens andre har brug for meget store doser for overhovedet at mærke en forskel. Der er derfor ikke nødvendigvis en hurtig form for behandling.

Hypersomni har konsekvenser for alle aspekter af dit liv

Som nævnt kan det have store konsekvenser for dit sociale liv og dit arbejdsliv, hvis du lider af hypersomni. Det kan være med til at gøre, at du har svært ved at beholde et job, og at du har svært ved at vedligeholde venskaber, fordi du ikke kan koncentrere dig om en samtale på grund af træthed.

Undersøgelser viser derfor også, at der er mange hypersomnikere, der er arbejdsløse. Særligt hvis du ikke har fået en diagnose, vil der være stor sandsynlighed for, at du ikke har et arbejde. Forskerne mener, at hele 30 % af de ikke-diagnosticerede hypersomnikere er arbejdsløse.

Sygdommen har derfor både store konsekvenser for den enkelte person og for samfundet. Forskerne regner med, at en hypersomniker i gennemsnit koster samfundet 16.000 kroner om året på grund af hyppigere lægebesøg og tabt arbejdsfortjeneste. Dertil kommer udgifterne til overførselsindkomster.

Kilder:

http://www.dansknarkolepsiforening.dk/beslaegtede-sovnlidelser/ih

http://www.filadelfia.dk/fagligt/intro/soevn/andre/idiopatisk-hypersomni

https://videnskab.dk/krop-sundhed/sovnlidelser-koster-kassen

https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318322

Tilmeldig dig vores nyhedsbrev

Chat med en sengevejleder chat