figure figure

Hvor mange timer skal du sove om natten?

Skrevet af: Frederik Jørgensen

Søvn er ekstremt vigtig for vores ve og vel. Det kan vi vidst alle blive enige om. Men hvor meget søvn har du egentlig brug for? Det vil vi i dette indlæg give dig svaret på.

Svaret er ”tyvstjålet” i form af nedenstående video som er lavet af AsapSCIENCE. En video som vi her på Sleepzone.dk er meget begejstrede for – og derfor vil dele med dig.

Hvis du hellere vil læse svaret på dansk, så har vi foretaget en transskribering af videoen herunder.

4, 6 eller 8 timers søvn?

Træt? Vi kender alle følelsen. Du er irritabel, groggy og ualmindelig doven. Det er du sikkert af den grund, at du ikke har sovet nok i nat – eller måske de sidste par nætter. Men hvor meget har du helt præcist brug for at sove? Og vigtigere: Kan du ”indhente” tabt søvn?

Selvom søvnen er et område, der stadig bliver forsket meget i, så kan vi med sikkerhed sige, at søvn er nødvendigt for at fungere effektivt og produktivt som menneske. Vi bruger trods alt 24 år af vores liv på at sove. Så det har bare at være vigtigt.

Forskere har testet, hvor meget søvn du har brug for ved at bringe grupper af mennesker sammen. De forskellige grupper af mennesker skal så sove henholdsvis 4, 6 og 8 timer om natten via en længere periode.

8 timer = Så mange timer skal du sove

Efter 14 dage udviste gruppen, der sov 8 timer om natten, forventeligt næsten ingen udsving i deres kognitive adfærd og reaktionstid. Dog viste de to andre grupper (6 og 4 timers søvn om natten) en negativ udvikling.

4 og 6 timer = svækkende hjernefunktion

Det tog faktisk ikke mere end to uger før personerne i ”6-timers gruppen” fik en reaktionstid, der er på niveau med en person med en alkoholkoncentration på 0,10%, hvilket er betegnet som ”legally drunk”.

”4-timers gruppen” var ikke overraskende påvirket endnu mere af den korte søvn: Personerne i gruppen faldt sågar i søvn under de forskellige tests.

I 4- og 6 timers grupperne faldt hjernefunktionen dag for dag – tæt på lineæret. Uden nogen tegn på forbedring.

Kan du sove dig til de manglende timer?

Forskere har døbt denne negative udvikling for ”søvn gæld”. Kan du betale gælden tilbage?

Efter en nat eller to med for lidt søvn, kan hjernen og kroppen faktisk 100% gendanne sig selv efter et par gode nætter med optimal søvn. Det viser studier.

Dog vil dårlig søvn i en længere periode – for eksempel uger eller måneder – gøre gendannelsesprocessen af den kognitive funktion markant langsommere, da det vil tage mange flere nætter med god søvn at kompensere for mange nætter med dårlig søvn.

Hvis du sover dårligt i en måned eller mere, så er det endnu uvist om hjernefunktionen vil kunne gendanne sig selv helt igen – eller om der sker en permanent skade. Paradokssalt vil kronisk dårlig søvn med tiden gøre dig ”immun” over for at ”føle dig træt”. Du bliver altså mindre og mindre opmærksom på, at din krop og hjerne faktisk trænger til at sove for at kunne gendanne sig selv.

Så hvor lang tid bør du så sove?

De fleste studier viser, at 7-8 timer er det mest ideelle for mennesker. Ser man bort fra de kognitive konsekvenser, så vil personer, der sover mindre end syv timer om natten, have en større risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme, fedme og sukkersyge. For ikke at nævne en 12% større risiko for at dø sammenlignet med folk, der sover mere end syv timer.

På den anden side viser studier også, at sover du mere end otte timer, så vil det også betyde en forøget risiko for hjerte- og karsygdomme, fedme og sukkersyge. Og hele 30% større risiko for at dø. Så for meget søvn kan også have en negativ konsekvens for dit ve og vel.

Men søvnbehovet varierer fra person til person. I den forbindelse spiller vores genetik en stor rolle. Der findes personer som ikke påvirkes negativt af kun seks timers søvn. Disse personer har en mutation af et specifikt gen. Når forskerne gensplejsede mus til at udtrykke dette gen, var de i stand til at holde sig vågen i 1,2 timer ekstra sammenlignet normale mus.

De anbefalede 7-8 timers nattesøvn er en god rettesnor, men det handler i bund og grund om at lade din krop og hjerne hjælpe dig med at finde dine personlige behov for søvn. Vi mennesker er ikke ens og har ikke de samme behov for søvn. Sov de antal timer som fungerer bedst for dig.

Tilmeldig dig vores nyhedsbrev

Chat med en sengevejleder chat