figure figure

Komplet guide: Sådan vælger du den rigtige seng

Skrevet af: Kasper Pedersen

Der findes et hav af muligheder, når du som forbruger går på udkig efter din nye seng. Derfor kan det være uhyre svært af finde frem til, hvilken seng, der er den helt rigtige til dine behov. Hvis du vil lære mere om, hvordan du vælger den rette seng ud fra DINE præferencer og undgår de mange klassiske fejltagelser – så læs med her:

Her hos Sleepzone.dk bestræber vi os nemlig på at samle alt viden om valg af seng på ét sted – lige her! Vi vil gøre det nemt for dig at vælge den rigtige seng. Så nemt, at du faktisk ikke behøver at besøge en sengeforhandler for at få en ide om, hvilken type seng, madras, fjedre osv. du har brug for.

Relevante faktorer som du skal tage stilling til i forbindelse med købet af din næste seng vil blive beskrevet herunder i tre overordnede steps:

1. Valg af seng

Sengen skal være tilpasset dine behov. Dette kan for mange lyde simpelt, men det kan godt være mere kompliceret, end du lige går og regner med. Herunder vil vi gennemgå de vigtigste punkter, som skal gøre dig i stand til at vælge din næste seng.

Sengetyper

Der findes fire overordnede sengetyper, som kort vil blive beskrevet ud fra fordele og ulemper herunder.

Boxmadras:

Den mest simple sengetype på markedet, hvor benene påmonteres i bunden af sengen, og hvor du fra leveringen ikke har lang vej til en færdig seng.

Fordele:

  • Simpel og robust løsning til billige penge.

Ulemper:

  • Sengen er stationær og kan derfor ikke indstilles den enkeltes særlige behov.

Se eksempler på boxmadrasser

Kontinentalseng:

En højere seng med flere madraslag. En sengetype, der giver en øget komfort, og du har flere muligheder for at tilpasse den til dine personlige behov.

Fordele:

  • Du opnår et sammenspil mellem optimal liggekomfort og en høj kvalitet grundet de ekstra madraslag sammenlignet med eksempelvis en boxmadras.

Ulemper:

  • Begrænset justering

Se eksempler på kontinentalsenge

Sengeramme:

Den mere klassiske seng, hvor du har madrassen indlagt i en sengeramme, og som visuelt giver dig et hav af muligheder.

Fordele:

  • Rent visuelt har du mulighed for at sætte dit helt eget præg på en langtidsholdbar seng, som fås i mange forskellige prisklasser.

Ulemper:

  • Begrænsede justeringsmuligheder og stor variation i komforten

Se eksempler på sengerammer

Elevationsseng:

Denne sengetype er til dig med et særligt behov eller blot et ønske om en justerbar seng, der kan justeres i hoved- og fodende.

Der kan opstå særlige behov for dig som eksempelvis læser eller ser fjernsyn i sengen. Hvis dette er tilfældet, vil en elevationsseng være en oplagt mulighed, da den kan give dig ekstra støtte. Du kan indstille sengen i de positioner, som du ønsker, og kan derfor opnå en øget komfort i forbindelse med din aftenlæsning.

Fordele:

  • En seng med mange muligheder for justering, som kan tilgodese specielle behov.

Ulemper:

  • Kvaliteten kan halte, grundet færre madraslag.

Se eksempler på elevationssenge

Sengens bredde

Bredden på sengen afhænger af, hvor mange personer, der skal sove i den. Hvis sengen skal benyttes af én person, så skal sengen være mindst 90 cm. bred. Hvis der skal sove to personer i sengen, bør bredden være mindst 180 cm.

Sengens længde

Ud over valg af sengetype og bredden på sengen, så er du også nødt til at tænke over længden på din nye seng. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor lang sengen er. For at finde frem til den rigtige sengelængde skal du igen tage højde for dine individuelle behov. Du bliver nødt til at kigge på dig selv og vurdere, hvor lang skal din seng være for, at du opnår den optimale komfort.

Som tommelfingerregel skiller grænsen ved personer under og over 190 cm. Hvis du er under 190 cm., så kan du nøjes med en seng på 200 cm. Hvis du derimod er over 190 cm. skal din seng være længere end 200 cm.

OBS: Hvis der sover to i sengen, så måler man efter den højeste af de to personer.

2. Valg af madras og fjedersystem

Næste skridt i processen er at finde frem til den rigtige madras. Her er det meget vigtigt igen at kigge nøje på dine personlig behov. De mest afgørende faktorer er kropsvægt og kroppens statur.

Det er vigtigt, at du vælger en madras, som giver en sund liggeposition for din krop, hvor rygsøjlen ligger parallelt med madrassen, når du både ligger på siden og på ryggen – hofte og skuldre skal dykke tilpas langt ned i madrassen, så muskulaturen i lænd og hofter opnår hvileposition gennem hele natten.

OBS: Hvis I er to personer, som skal bruge sengen, så er det vigtigt, at hver persons individuelle behov bliver taget i betragtning. Det er meget sjældent, at eksempelvis mand og kvinde skal have samme madras. Derfor er det altafgørende, at I vurderer fastheden af madrassen i hver side, så i begge får den optimale komfort ud af sengen.

Fjedertyper:

Der findes tre overordnede fjedertyper på markedet, som du bør overveje. Den vigtigste faktor i forbindelse med fjedrene i madrassen er fastheden, hvor din kropsvægt spiller en afgørende rolle for, hvilket fjedersystem du bør vælge.

Bonell-fjedre:

Denne fjedertype er den mest traditionelle fjedertype, du finder på markedet. Det er en meget robust fjeder med begrænset fleksibilitet. Liggekomforten må siges at være begrænset, selvom fjedrenes robusthed giver en lang holdbarhed til madrassen.

Bonell-fjedre anvendes ofte i det nederste lag i en kontinentalseng eller som det nederste lag i boxmadrasser med flere fjederlag.

Pocket-fjedre:

Her får du en fjedertype, som må betragtes som værende blandt de bedste fjedertyper på markedet sammen med multipocket-fjederen.

Fjedrene arbejder individuelt grundet deres indsvejsning i individuelle nålefiltposer, som gør, at den enkelte fjeder kan tilpasse sig din krops liggeposition. Madrassen får en optimeret fleksibilitet, og vil give dig en helt unik søvnoplevelse.

Multipocket-fjedre:

Ved denne fjedertype får du til sammenligning en fjedertype, som meget let kan forveksles med det traditionelle pocket-system. Diameteren på denne fjedertype er dog mindre end på den traditionelle pocket-fjeder, hvilket giver et øget antal fjedre pr. m2 i madrassen.

Madrassen bliver meget fleksibel og egner sig især til personer med en kropsvægt på over 95 kg.

Vejledende fjederguide:

  • Kropsvægt under 75 kg. = Pocketfjedre med fasheden: Medium
  • Kropsvægt mellem 75 kg. og 95 kg. = Pocketfjedre med fastheden: Fast
  • Kropsvægt over 95 kg. = Multipocketfjedre med fastheden: Fast

HUSK: Som hovedregel holder en madras 8-10 år – alt efter madrassens kvalitet. Efter denne tidsperiode vil madrassens fjedre være tilpas nedslidte, og det er derfor tid til at kigge efter en ny madras, hvis du vil opretholde den gode nattesøvn.

Komfortzoner:

Mange producenter er gået over til at inddele madrassen i forskellige komfortzoner, som giver madrassen en mere tilpasset komfort. Nye madrasser i den bedste kvalitet vil være inddelt i 5-7 komfortzoner, som skal være med til at sikre, at hoved, skuldre, lænd mm. er placeret på den korrekte fasthed, så du ligger sundt og behageligt på madrassen.

3. Valg af topmadras

For at give ekstra komfort til din nye seng kan du overveje at supplere med en topmadras. Denne madrastype udgør sengens øverste lag, og er derfor tættest på din krop, når du sover. En god topmadras kan krydre din seng med den sidste kvalitet, så søvnen bliver så god som mulig.

OBS: Topmadrassen kan undtagelsesvist bruges til at kompensere for en madras, som ikke helt er tilpasset din krop og statur. For eksempel, hvis madrassen er for hård, kan en blødere topmadras være med til at øge komforten. Det er dog ikke den optimale tilgang at have til en topmadras, og hos Sleepzone.dk anbefaler vi ikke at gøre brug af denne metode, da det ikke giver dig den optimale nattesøvn.

Skumtyper:

Topmadrasser er lavet i forskellige skumtyper, som har hver deres egenskaber. Derfor er det meget individuelt, hvilken topmadras den enkelte person ønsker. Det er derfor ikke unormalt, at – i nogle tilfælde – foretrækker mand og kvinde forskellige skumtyper, hvilket gør, at de køber to forskellige topmadrasser til deres dobbeltseng.

Her er nogle faktorer, som kan være afgørende for dit valg af topmadras:

  • Hvordan skal hårdheden af topmadrassen være (blød, medium eller fast)?
  • Hvordan er din kropstemperatur i løbet af natten?
  • Lider du af forskellige allergier fx latex-allergi?
  • Hvilket prisniveau er du villig til at betale for din topmadras?

Komfortskum/koldskum:

Denne skumtype giver en hård og mere fast støtte til din krop. Grundet skummets struktur vil du opleve en mere jævn flade, som ikke former sig til din krop på sammen måde, som eksempelvis memory-skum.

Det giver en lang holdbarhed og prisen for topmadrasser indeholdende komfortskum/koldskum ligger i den lave ende. Dette betyder også, at denne skumtype ikke er den ”bedste” på markedet, og du bør derfor overveje at opgradere til en af de følgende skumtyper: Memory- eller latexskum.

Komfortskum/koldskum findes i mange forskellige kvaliteter, hvor vi hos Sleepzone.dk anbefaler, at du ikke bevæger dig ned i den lave ende af prisskalaen, da komforten også vil være derefter.  

Memoryskum:

Dette er en meget populær skumtype, da den kan give en unik komfort og støtte til din krop. Det er et blødt materiale, som former sig efter din krop, når du ligger dig på madrassen. Trykket og varmen fra din krop vil få skummet til at give efter og støtte din krop igennem natten.

Memoryskum blev tilbage i 1966 udviklet af NASA til brug for sikkerhed for astronauterne i rummet. Dette vidner også meget stærkt om, hvilket kvalitetsstempel memoryskum er i besiddelse af, hvis du rammer den rigtige kvalitet. Skummet giver ikke blot en unik støtte igennem natten, det yder også en yderst avanceret ventilation, så din krop kan opretholde det sunde soveklima.

Latexskum:

Latexskum er et naturmateriale, som gør, at denne skumtype skiller sig ud fra komfort- og memoryskum. Det er en fastere skum sammenlignet med memoryskum, men hvor kvaliteten slet ikke er til at tage fejl af.

Latexskum giver dig en konstant ventilering af kroppen grundet de naturlige materialer samt strukturen i skummet. Hos Sleepzone.dk er vi meget store tilhængere af naturmaterialer, og vil derfor meget stærkt anbefale den skumtype til dig, som ønsker en unik søvnoplevelse.

OBS: Hvis du lider af latexallergi, skal du holde dig fra denne skumtype.

Køb af seng på internettet

Hos Sleepzone.dk går vi ind for køb af nye senge via internettet. Vi er af den overbevisning, at via chatfunktioner på diverse online salgskanaler opnår du en personlig betjening, der er bedre end den du kan få i de fysiske butikker. Der er mere tid til den enkelte, og du har bedre mulighed for at navigere rundt og sammenligne de forskellige muligheder.

Nu vil du formentlig sidde og tænke:

”Men hvad med muligheden for at prøve sengen i den fysiske butik? Har det slet ikke noget at sige?”

Til det er der kun én ting at sige:

”Hvor tit får du lov til at sove en hel nattesøvn i sengene hos en fysisk butik kun iført nattøj?”

Det sker ikke så tit vel? For at kunne vælge den helt rette seng til dine behov bliver du nødt til at se bort fra den fysiske test i butikken og derimod rette fokus mod de faktorer, du rent faktisk kan tage stilling til. Resultatet fremkommer først, når du har fået lov til at sove rigtigt i sengen – altså en hel nattesøvn på 7-8 timer.

Ved køb af madras over internettet leverer forhandlerne ofte som service, at du kan få madrassen hjem og afprøve den inden købet. Derefter kan du få lov til at returnere madrassen og ombytte til en anden, der passer bedre til dine behov. Det er dog ikke alle forhandlere, som tilbyder denne service, og derfor er det vigtigt, at du tjekker op på dette, inden du beslutter dig for at gennemføre købet.

Tilmeldig dig vores nyhedsbrev

Chat med en sengevejleder chat