figure figure

Galt eller genialt at tage en lur i løbet af dagen?

Skrevet af: Anne Larsen

Hvad end man har sovet godt eller dårligt den forrige nat, så kan man godt have brug for en lille lur efter en lang dag på jobbet. Spørgsmålet er så bare, om det er en god idé at tage en lur midt på dagen, eller om man bør vente med at sove til, at uret siger sengetid. Dette dilemma står mange mennesker over for hver dag, så lad os da lige slå fast, om det er galt eller genialt at tage en lur ved behov.

En daglig lur skader ikke

Ifølge forskning er der intet i vejen for at tage en lur på daglig basis eller en gang imellem. Meget tyder endda på, at det ikke er afgørende, om luren lyder på 5 eller 60 minutter. Dog kan en lidt for lang lur midt på dagen gøre det svært at sove om aftenen. Dette vil kunne ødelægge ens døgnrytme og på den måde gå ud over ens søvn. Derfor bør en kortere lur på 5-30 minutter være at foretrække. Har du et godt sovehjerte, så kan du dog sandsynligvis sagtens falde i søvn om aftenen, selvom du har sovet i løbet af dagen.

Tager man en lur om dagen, så kan man ifølge flere forskere bl.a. minimere risikoen for hjertekarsygdomme og andre alvorlige sygdomme.

Den daglige lur kan ikke nødvendigvis kompensere for en dårlig nattesøvn

Mange tænker, at de sagtens kan tillade sig at nedprioritere deres nattesøvn, hvis blot de sørger for at tage en lur efter arbejde. Det kan dog være en lidt risikabel strategi, da en lur ikke nødvendigvis kan kompensere for den utilstrækkelige nattesøvn. Fokusér derfor på at sove nok om natten, så du ikke er afhængig af at kunne sove om dagen.

Er dit program så presset, at du ikke kan nå at sove de anbefalede 7-8 timer om natten, så bør du lave om på dine prioriteter. Søvnmangel kan nemlig skabe øget risiko for stress, hovedpine og generel ubehag.

Opskriften på den perfekte lur

Nu har vi altså konkluderet, at det i langt de fleste tilfælde er sundt at tage en lur fra tid til anden. Så kan vi med rette bringe opskriften på den perfekte lur. Pointen er ikke, at det skal være en videnskab at tage en lur eller en powernap, men der findes nogle ting, man kan gøre for at sikre en bedre lur.

Her er opskriften:

  1. Luk lyset ude ved hjælp af gardiner og en sovemaske
  2. Sæt en alarm til f.eks. 15 eller 30 minutter (så du ikke sover dagen væk)
  3. Læg dig godt til rette og sørg for at gøre det komfortabelt med tæppe eller dyne
  4. Sæt din mobil på lydløs eller flytilstand (så du ikke bliver vækket af et opkald e.l.)

Det er din lur og derfor også dig, der bestemmer varigheden af den. En god idé kan dog være at sætte en alarm til maks. 30 minutter. Typisk kommer man nemlig ned i den dybe søvn efter 30 minutter, og sker det, så kan det tage en smule tid at vågne igen. Du risikerer endvidere at føle dig uoplagt, hvis du sover i længere tid.

Tilmeldig dig vores nyhedsbrev

Chat med en sengevejleder chat