Skrevet af: Anne Larsen
Karsprængninger på ansigtet ses ofte på næsen, under øjet eller på kinderne. De er ikke kønne og kan forekomme af på grund af vind, vejr og solforbrænding. Det er svært at fjerne kardspræninger uden en form for behandling. Der er to typer af behandlinger tilgængeligt for dig, der vil have fjernet karsprængninger i ansigtet. Du kan behandles med IPL eller YAG-laser.
IPL er en forkortelse af Intense Pulsed Light. Det er ikke kun en behandling, der bruges til
at vinke farvel til uønsket hårvækst eller til at fjerne ar. IPL er velegnet til at fjerne karsprængninger i ansigtet. Behandlingen gøre det ved hjælp af lysenergibølger, der påvirker blodkarrene. Varmen fra lyset får de ødelagte blodkar til at lukke sig sammen og derved fjerne karsprængningerne. IPL-behandlingen er bedst til at fjerne de små karsprængninger i ansigtet. Man kan se resultater efter 1 – 3 behandlinger med en måneds interval. Det kan variere fra person til person og afhænger af mængden af karsprængninger i ansigtet. Behandlingstiden er omkring 30 minutter, og resultatet er permanent. Man kan se resultatet af behandlingen med det samme. Der er stort set ingen restitutionstid efter en IPL-behandling. Prisen på en IPL-behandling mod karsprængninger er mellem 1.000 – 3.200 kroner alt afhængigt af, hvor stort et område på ansigtet, man har behov for bliver behandlet.
Er man generet af store karsprængninger i ansigtet, skal man have en YAG-laser behandling til at fjerne karsprængningerne. YAG-laseren reducerer eller fjerner karsprængninger ved, at lyset fra YAG-laseren optages i blodet, som derved får karsprængninger til at lukke sig og forsvinde. Behandlingen tager kortere tid end IPL, idet en behandling med YAG-laser kun tager 15 minutter. Når laseren skyder lyset ud, kan det føles lidt smertefuld, idet det vil føles varmt, prikkende og sviende. Det er dog en kortvarig smerte. For at se resultater skal man have 2 – 5 behandlinger med 4 – 12 ugers interval, hvor man får fjernet karsprængninger i ansigtet. Det endelig resultat kan for alvor ses 2 – 4 måneder efter endt behandlingsforløb. Det er ikke nogen downtime efter behandlingen, og man får fjernet karsprængningerne fra ansigtet permanent. Der kan dog fortsat forekomme nye karsprængninger i ansigtet på steder, der ikke er blevet behandlet. Hvis det sker, kan man også fjerne de nye karsprængninger ved hjælp af YAG-laser. Prisen på en YAG-laser behandling er mellem 1.700 – 2.700 kroner.
Det kræver en faglig vurdering at finde ud af, hvilken behandlingstype man skal have for at fjerne karsprængninger fra ens ansigt. Derfor skal man altid til en konsultation i kosmetiske klinikker, inden en behandling foretages.